Digitaliseringsstyrelsen er igang med udviklingen af en ny Digital Post-løsning, som skal erstatte den nuværende eBoks. Løsningen forventes at tages i brug ultimo november 2021.
TietoEVRYhar derfor startet udviklingen af en ny integration til den Næste generation Digital Post (NgDP), som erstatning for vores eksisterende DKAL-løsning, så brugere af Public 360° kan være klar til overgangen til den nye Digitale Post.
Integrationen består af 2 dele, en afsenderkomponent i form af en forsendelseskanal til NgDP og en modtagerkomponent af digital post adresseret til Public 360°. Kommunikationen sker ved udveksling af såkaldte MeMo beskeder, det nye intelligente beskedformat der kan beriges med information om afsender/modtager, kontaktpunkter, indhold og data til brug ved håndtering af svar.
Vores første version vil som udgangspunkt indeholde den samme funktionalitet som den nuværende DKAL-løsning, arkitekturen bagved er dog ny og sikkerheden er forøget. Det er vores mål på sigt at videreudvikle på løsningen, ved bl.a. at forøge databerigelse af MeMo-beskeden med yderligere metadata fra Public 360° i samarbejde med brugere af Public 360°. Som udgangspunkt vil integrationen være tilgængelig for Public 360° version 4.1 SP9 og nyere.
Da den nye integration funktionelt vil lægge sig tæt op ad DKAL-løsningen, vil der for brugeren i Public 360° ikke være de store forskelle i arbejdet med digital forsendelse og modtagelse i det nye setup.
Nedenfor ses den foreløbige plan for udvikling, test og implementeringsprojekter.
TietoEVRY vil sørge for løbende at opdatere siden her, når der er nyt i udviklingen af løsningen, eller hvis ændringer i Digitaliseringsstyrelsens projekt har indfyldelse på vores plan og løsning.
Læs meget mere om Næste generation Digital Post på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside https://digst.dk/it-loesninger/
Har du spørgsmål er du velkommen til at tage fat i Senior Sales Manager Anna Gertz på anna.gertz@tietoevry.com eller forretningskonsulent Louise Beck på louise.beck@tietoevry.com
NB: status og beskrivelser af den nye løsning er med forbehold for ændringer.